Del

Husky hundeslæde

Smukt beliggende i en dal omgivet af arktisk vinterlandskab og udsigt til Lyngen fjeldene, ca 1,5 times kørsel fra Tromsø centrum. Her besøger vi huskygården, hvor de næste timer skal tilbringes i selskab med 145 skønne, glade og bjæffende Alaskan Huskies. De kan godt være lidt støjende til at starte med for der kæmpes om netop din opmærksom, der kunne jo falde lidt kælen af, hvis de fanger den.
Før hundeslædeturen, giver den lokale guide en introduktion på engelsk om stedet og hundene. Efterfulgt af en kort briefing og gennemgang af slæde, regler og retningslinjer for selve kørslen og ruten som ligger forud. Vinterudstyr og frostgrader skal du ikke bekymre dig om, alle får udleveret heldragt, vinterstøvler og handsker.
Turen går ud i det kolde og klare vinterlandskab, i den smukke Breivikeidet dal. Den strækker sig over ca. 15 km og tager 1-1,5 time. Guidens slæde ligger i front, efterfulgt af max 4 slæder. Hver slæde består af ét team på 2 personer. En ”musher”, slædeføreren som styrer slagets gang og hjælper til når terrænet er opadgående. Den anden er siddende passager i slæden. Der kan byttes pladser halvvejs på turen.
Undervejs holdes pauser, så man kan foreviget herligheden med fotos.
Med smil på læben og rosa kinder, vendes tilbage til huskygården. Turen lakker mod enden og der afsluttes med lidt afslapning og hyggesnak inde i varmen med the/kaffe og lidt til den søde tand.
Afsked med hunde og guider inden busafgang tilbage til Tromsø.

Varighed: ca. 7 timer

Sæson: Daglig afgang december til marts (afhængig af sneforholdene)

Opsamling: Radisson Blu Hotel, afgang kl. 08.45 (eller kl. 11.45 hvis første tur er udsolgt)

Antal deltagere: 2-25

Hvad er inkl.: Transport ca. 1 time og 20 min. hver vej, engelsktalende lokalguide, heldragt (termo), støvler, handsker samt varme drikke & kage.

Medbring: varmt uld undertøj/skiundertøj til under heldragten, varme sokker, halsedisse, hue, skibriller/solbriller. Du kan også benytte eget vintertøj, hundene kan dog efterlade lidt snavs og poteaftryk.

Niveau:
*** Middel. Min. aldersgrænse for børn er 12 år. Turen kræver lidt styrke og fysik for selv at køre slæde.

Note:
Egner sig ikke for personer med rygproblemer uanset siddende eller stående ”musher”.

Priser 2023 i DKK pr. person:
Voksen kr. 1.870
Børn 12 - 16 år kr. 1.580