Del

I høj fart på snescooter

Det er tid til at boltre sig i Winther Wonderland. For en kort stund at få lov til at lege med på nordboernes enorme vildmarkslegeplads. Vi er lidt over en times kørsel fra Tromsø, Midt i det smukkeste vinterlandskab, omgivet af Lyngen fjelde, her skal slaget slås så at sige. Aftenturen giver gode muligheder for at opleve nordlyset, når himmelen står stjerneklar.

At sætte sig på en snescooter kan virke overvældende, når man ikke har prøvet det før. Den har mange hestekræfter og kan skyde en god fart. Men bare rolig, alle kan være med og sikkerheden kommer først. Den engelsktalende lokalguide giver en grundig instruktion og gennemgang af både udstyr og sikkerhed. Der udleveres al det nødvendige udstyr som hjelm, termodragt, vinterstøvler og handsker.

Der køres i forholdsvis let terræn på godkendte og opkørte spor, så alle uanset erfaring kan være med.
Der er to personer på hver snescooter. Den ene chauffør, den anden passager. Halvvejs på den 20 km lange rundtur kan der byttes rundt. Turen tager ca. 120 minutter, undervejs gøres flere stop for sightseeing og fotos.
Landskabet kan føles øde, uberørt og lidt ”Palle alene i verden” agtigt. Men udsigten har det med at tage pusten fra selv den mest garvede byboer.

Tilbage i lejren serveres fiskesuppe og varme drikke. Hvis du ikke spiser fisk eller ønsker vegetar, giv os besked ved bestilling.

Varighed: 7 timer

Sæson: Daglig afgang i perioden 10/12 2022 - 31/03 2023 (afhængig af sneforholdene)

Opsamling: Radisson Blu Hotel, kl. 17.00

Antal deltagere: 2-10

Hvad er inkl.: Transport ca. 75 min. hver vej, 2 timer snescootertur, engelsktalende lokalguide, termodragt, støvler, handsker og styrthjelm. Fiskesuppe og varme drikke.

Medbring: Kørekort, varmt uld undertøj/skiundertøj til under heldragten, varme sokker, halsedisse/elefanthue, evt. solbriller.

Niveau: ** Let til middel. Min. 18 år og gyldigt kørekort påkrævet for at være chauffør. Gyldigt kørekort skal forevises. Min. aldersgrænse for børn er 8 år (minimum højde 120 cm).

Note: Voksne uden kørekort og børn under 18 år må ikke føre snescooteren. Denne tur er ikke egnet for personer med rygproblemer.

Priser 2023 i DKK pr. person:
Voksen kr. 1.870
Børn over 8-13 år kr. 940