Vinter på Svalbard

Vinter på Svalbard

I 1194 blev «Svalbarði fundinn» noteret i islandske skrifter og Svalbard blev omtalt som «landet med de kolde kyster».
Willem Barentsz opdagede Svalbard i 1596, og kaldte den største ø Spitsbergen på grund af de spidse fjelde på vestsiden. Siden den gang har Svalbard været ophav til barske historier om fangstliv, kulminedrift og utrolige ekspeditioner. Efter opdagelsen af Svalbard har det vært drevet international hvalfangst (1600-1750), russisk overvintringsfangst (1700-1850) og norsk overvintringsfangst (1850-1973).

I 1906 etablerede amerikaneren John M. Longyear den første mine og gav navn til Longyearbyen. I 1916 overtog Store Norske Spitsbergen Kulkompagni, minevirksomheden i Longyearbyen. 12 land underskrev i 1920 Svalbardtraktaten og Norge fik suverænitet i 1925. I eftertiden er der nu omkring 40 lande som har underskrevet traktaten. I 2002 blev der oprettet et udvidet lokalt folkestyre efter egen model tilpasset de lokale forhold. Ansvar for samfundstjenester og myndigheds opgaver blev samtidig overført fra staten til det politisk valgte organ Longyearbyen lokalstyre.

Svalbard har aldrig været et sted hvor mennesker bor hele livet, og hvor slægten føres videre gennem generationer. Folk har kommet og rejst, og Svalbard har derfor en speciel historie. Mennesker har bare i lille grad kunnet støtte sig til opsamlet erfaring om de barske og ekstreme levevilkår. Historien på Svalbard er rig på tragiske hendelser, og grave er det almindeligste kulturminde. Når man skal beskrive Svalbards historie, er det normalt at dele den i epoker knyttet til forskellige typer ressuorseudnytning. På mange måder kan man sige at Svalbard har leveret mange forskellige råvarer til Europa siden 1596.

KLIMAET PÅ SVALBARD

SVALBARD - NATUR I  VERDENSKLASSE

Isbjørne

Isbjørnen er et af verdens største rovdyr. I Svalbard-området findes omkring 3000. Størrelsen på en voksen bjørn varierer fra ca. 200 til 800 kg. Mennesket er et fremmedelement i isbjørnens rige. Bjørnen har voldsomme kræfter, og kan se os som et potencielt byttedyr. Selv ungdyr under 100 kg kan være meget aggressive og farlige. På Svalbard kan du møde isbjørne overalt hele året. Det anbefales at du kun bevæger dig uden for byerne med en lokalguide der er kendt i området. På alle ture er der guider der er trænet i at bevæge sig rundt på Svalbard og alle har gevær med.

Isbræer

Over halvdelen af Svalbard er dækket af isbræer – der findes mere end 2100 små og store isbræer og næsten 60 % af landarealet er dækket av is. De største bræer kaldes iskapper og findes hovedsagelig på østsiden ad Svalbard. Den største iskappe er Austfonna på øen Nordaustlandet. Den er omtrent 8450 km2 og er den største iskappe i verden, hvis man ser bort fra de enorme indlandsis i Antarktis og på Grønland.

Geologi

Den geologiske mangfoldighed på Svalbard er unikt. Øgruppen er et af de få steder i verden hvor man kan studere de fleste afsnit af jordens udviklingshistorie indenfor et geografisk begrænset område.

Arktisk flora og fauna

Kun 6-7 % af Svalbards landareal har vegetationsdække. De frodigste områder findes i de indre fjordstrøg på Spitsbergen.
På Svalbard er der permafrost, og bare den øverste meteren af jorden er blød om sommeren. Plantelivet er præget af kort vækstsæson, lav temperatur, lidt nedbør samt næringsfattig jord. Alligevel findes et mangfoldighed af små planter på Svalbard, og bare i området rundt Longyearbyen, er det registreret over 100 forskellige arter.
Totalt på Svalbard findes der ca. 170 plantearter. Plantelivet er yderst sårbart og det skal man tage hensyn til når man færdes i naturen. Hvis vegetationsdækket ødelægges, kan det danne varige spor i terrænet. Al vegetation er derfor fredet. Tag gerne billeder af Svalbards farverige flora, men du må ikke plukke den.