Del

Geilo er et sikkert sommerhit

Geilo er forfærdelig charmerende og stemningsfuld! Nogle vil sige,   at dette område har alt hvad et familie-hygge-hjerte kan begære. Beliggenheden er 800 m.o.h. og omgivelserne er nationalparkerne Hallingskarvet og Hardangervidda. Desuden tilbyder Geilo et af Norges største og mest alsidige udvalg af overnatningsmuligheder, alt fra enkel standard til luksus. I centrum af Geilo finder man hyggelig små butikker og supermarkeder som Rema1000 & Kiwi. I weekenderne er der markedsdage, hvor de lokale fra de omkring liggende farme og bondegårde kommer for at sælge lækre lokale råvare og brugskunst. 

Dagstur med Flåmsbanen

Fra Geilo er det muligt at kører med den smukke jernbane fra Myrdalen til Flåm. Hop på toget i Geilo tidlig morgen og stå af på Mydalen station. Herfra går turen med den verdens berømte jernbane til den lille by Flåm ved Aurlandsfjorden. Flåmsbanen er en af de største seværdigheder i Norge og er kendt for at være en af de stejleste jernbaner i Europa. På de 20,2 km fra Flåm i bunden af Aurlandsfjorden og op til Myrdal i fjeldene er der en højdeforskel på 865,2 meter. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 55 % eller 1 meter for hver 18 meter togskinner. Undervejs kører man gennem 20 tunneller med en samlet længde på 5,7 km. Det vil sige at man kører gennem tunneller over 25% af tiden. Ved Aurlandsfjorden kan man hoppe på et hybrid skib som tager en dybt ind i fjorden, og hvor man oplever den smukke Nærøyfjord - et landskab som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Turist information

I centrum af Geilo finder du et turist kontor med masser nyttige informationer for hele området. Turist informationen er knudepunkt for turisme, natur, forvaltning og tilsyn. Her kan du få tips og gode råd til forskellige vandreture og aktiviteter i området. Tjek den interaktive 3D-model af Hallingskarvet Nationalpark ud og lær meget mere om parken. Der er gratis Wi-Fi i turist informationen og i resten af Geilo centrum. 

UDFLUGTER FRA GEILO

-Sognefjorden - verdens længste fjord
-Højdeparken - 31 elementer
-Biltur på Route 50 - husk kamera
-Hardangervidda Natursenter, et natur- og kulturhistorisk oplevelsescenter
-Nigardsbræen - en af flere arme der udgår fra Josedalsbræen. Europas største fastlandsbræ
-Vandreture i Hardangervidda - fjeldet kalder
-Rallarvegen - Cykeltur fra fjeld til fjord
-Flåmsbanen
-Stavkirker
-Langedrag Naturpark - ulv, elg, los og mange andre pelsklædte dyr