Del

Sommerferie i Espedalen

ESPEDALEN - "DEN VENLIGE VILDMARK"

Espedalen er rig på natur og oplevelser for hele familien. Det er et af Gudbrandsdalens smukkeste højfjeldsområder med Ruten (1.517 meter over havets overflade) som det højeste punkt. Fra toppen, får man på en klar dag en fantastisk udsigt over de to fjeldområder, Jotunheimen og Rondane nationalparker.
Espedalen ligger i området der bliver omtalt for ”Jotunheimens Forgård” og er også indgangsporten til Jotunheimen fra øst. 

Espedalen med alle sine særegenheder som Dritudalen og dens botanik, Jettegryderne i Helvete, Ormtjernkampen Nastionalpark, dyregrave fra tusinde år tilbage, de gamle nikkelminer og resterne efter minedriften ved Verksodden, alt dette kan Espedalen byde på i et lille og begrænset område.

NATUR OG AKTIVITETER

Aktivitetsselskabet "Vår Vennlige Villmark"  byder på et spændende aktivitetsprogram for både store og små med guide. Fx Cykelture, kanosafari, vandreture, "topture", grottesafari m.m. 

Espedalen byder på en flot natur og den kan du få helt tæt på, ved en skøn cykeltur på de 25 km rundt om Espedalsvatnet.

Huldreheimen er området mellem Gausdal og Valdres, et ideelt vandreområde for folk i alle aldre, også børn. Er du en novice i at vandre i de Norske fjelde, er Espedalen det perfekte sted at gå på opdagelse.

I bunden af dalen ligger Espedalsvatnet, 13 km langt. Her kan du fx fiske ørred med stang. Og er du bidt af fiskeri, ligger det mange fine fiskevande i fjeldområdene 

Espedalen er også kulturhistorie. Den fortæller om dyregrave, jernudvinningsanlæg, flere husmannspladser og rester efter flere gamle veje gennem dalen.

Jettegrytene i Helvete
I Helvete Naturpark finder du bl.a. jettegryderne og Dalbakken Fjellgard. Jettegryderne er nok det vildeste du kan opleve i norsk natur. Her kan du se hvordan naturkræfterne har arbejdet og formet selve grundfjeldet. På Dalbakken Fjellgard kan børn og voksne komme helt tæt på de mange husdyrsarter. I nærområdet til Helvete er du omgivet af et rigt flora liv.

Nationalpark Ormtjernkampen
Ormtjernkampen i Gausdal Vestfjell er en af Norges mindste nationalparker på kun 9 km². Nationalparken blev fredet i 1968 så dyr og planter kan udvikle sig frit. Skoven ligger over 780 moh, og varierer fra fjeldskov til et mere lavlandspræg længere nede. Højeste punkt i nationalparken er Ormtjernkampen (1128 moh).